10 års mindedag…

… for prinsesse Diana – og for Indiensgruppen

Af Malene Rask Aastrup, volontør 1997 og sognepræst Fraugde-Allerup-Davinde

Jeg husker endnu varmen og den tørre luft krydret med usikkerheden over at entre det lille fly. Rart, at en lille indisk forretningsmand beroligede mig med sin tale. At hans tale bragte mig den store nyhed om den katastrofale bilulykke, der brat endte Prinsesse Dianas liv, fyldte dengang kun lidt i mine tanker.
Ti året for Dianas død bragte imidlertid minderne tilbage om den dag for 10 år siden, hvor jeg ankom til Madurai i Sydindien – og til WWTC.
Et liv endte – samtidig med at et nyt liv blev givet.
Jeg blev givet et liv som inder – om end kun for nogle måneder, så af så markant en betydning, at det for altid vil være en del af min identitet som menneske.
Endnu den dag i dag tiltaler vi i Indiensgruppen hinanden som indere. Vi er alle pæredanske og dog så overbeviste om vores fælles indiske rødder.
Det er nu ti år siden, at jeg blev en del – ikke alene af livet på WWTC, men også af livet i Indiensgruppen herhjemme i DK. Og hvor har vi haft mange dejlige stunder sammen alle vi danske indere!
Hvor livet i Indien var fyldt med konstant nærvær og omsorg, så er livet i Indiensgruppen dog mere flygtigt.
Ja, hvem er Indiensgruppen i grunden?
Indiensgruppen er ikke andet end et par skiftende håndfulde piger, der har det til fælles, at vi har oplevet den lykke at være en del af livet på WWTC.

At vi ikke har en organisation i ryggen, men blot er en gruppe frivillige, det er vor svaghed, men også vor styrke. Det er lysten, der driver værket.
Vi brænder for at hjælpe med at støtte WWTC i deres fantastiske uddannelses- og hjælpearbejde. Yderligere har vi ingen administrationsudgifter og kan derfor som kun få bryste os af, at alle vore indsamlede midler går ubeskåret til WWTC.
Og derfor bliver vi ved med at virke og støtte WWTC – også det næste tiår!

Skriv kommentar

© 2017 Indiensgruppen

Admin: Log ind