Arkiv (generelt)

Veerapan

Af Ane Skov Birk, volontør på WWTC i 2000. I slutningen af juli 2000 blev en feteret skuespiller fra den omfattende filmindustri i delstaten Karnataka bortført af Veerapan, en berygtet bandeleder fra junglen i grænseområdet mellem Karnataka og Tamil Nadu. Da jeg ankom til Nagalapuram i starten af august var navnet Veerapan på forsiden af min engelsksprogede avis næsten hver dag. Han er tamiler og derfor gav det anledning til…
LÆS MERE

Portrætserie: Sr. Chellakani

Som ny volontør på WWTC, er det centerets altmuligkvinde, Chellakani, man først får kontakt med. Kasthuri, viser én til rette, men som leder af centerets mange projekter, har hun nok andet at se til. Derfor er det Chellakani, der må tage sig tid til at pusle om og snakke med en nyankommen gæst – og det er hun god til. Ganske vist taler Chellakani ikke meget engelsk – hun har…
LÆS MERE

Portræt af WWTC’s gårdbestyrer Mr Antony

Bestyreren af WWTC´s gård, Mr. Antony, er intet mindre end en guldklump for centerets arbejde. Som øverst ansvarlig for kontakten til landsbyerne, har han nok at lave. Hver morgen kl. 5.30 kører han på motorcykel ud for at møde folk i projektlandsbyerne. Dette er den bedste tid at møde dem, for efter klokken 8 er de fleste på arbejde i markerne. Altså er morgenerne den bedste tid til at tale…
LÆS MERE

En solskins historie

Jeg arbejdede meget i WWTC´s børnehaver under mit 4 måneders ophold der. Det var meget oplevelsesrigt, men specielt et barn husker jeg meget tydeligt. Hun hed Sarajisweri og var en lille pige på ca. 2 år. Hun kunne sidde hele dagen og gemme sig i et hjørne af børnehaven. De andre børn legede " tag fat", men hun sad bare og kikkede på dem. Hun deltog ikke selv, dertil var…
LÆS MERE

Portræt af WWTCs leder

Sr. Kasthuri Manickam er centrets officielle leder. Dog støttes hun af Sr. Gladys, som er centrets grundlægger og leder før Kasthuri. Sr. Kasthuri blev den 19. September 1999 søster i Church of South India. Som leder af centret er Kasthuri den person du møder først ved en ankomst til centret. Hun er en dejlig og åben personlighed. Hun er god til at få alle folk til at føle sig velkommen…
LÆS MERE

Nagalapuram og vandet

Af Barbara Bjørnestad, volontør for Indiensgruppen 1998. Er der noget vi udrejsende danskere altid konfronteres med, er det vores luksus forhold til vand! Mødet med Nagalapuram er ingen undtagelse. Overalt er der strøet håndpumper, hvor til og fra der er en konstant strøm af vandbærende kvinder – med henholdsvis tomme og fyldte plast-"krukker" på hoved eller hofter. I sandhed et syn, der kan sætte ressourcebevarende tanker i gang. På centrets…
LÆS MERE

Kunsten at klæde sig – også en del af kulturmødet

Artikel af Malene Rask, volontør for Indiensgruppen 1997. Vi har vel alle hørt om de indiske kvinders klædning; sarien – og velsagtens gjort os vore forestillinger. Syv meter lang siges en sari at være. Straks tænker vi buksevante kvinder; bevares hvad skal man dog bruge de sidste fem meter til. Som i et mareridt forestiller man sig, hvordan dette enormt lange stykke stof hyller sig rundt om kvinden – tilhyller…
LÆS MERE

© 2017 Indiensgruppen

Admin: Log ind