Farmen er WWTCs sølvjubilæumsprojekt, og konceptet blev dannet i 1975, men blev først åbnet i juli 1978.

I 2006 er der blevet sat et hegn op omkring farmen, og de har planer om at renovere den hytte, hvor de holder møder.
Farmen ligger ca. 500meter fra centeret, et landsted med en række staldbyginger, som centeret benytter til ved forskellige lejligheder. Hver dag er der “sytime” for byens kvinder, fra november til januar er der ca. 10 kvinder der deltager, andre udebliver pga. høst. Fra april til maj øges til ca.30 kvinder. Undervisningen varetages af Alex, en lokal døv-stum skrædder.

Samathana Illiam (fred) er navnet på den gruppe af ældre, der hver dag mødes på farmen, i en renoveret staldbyging. Fra 09.30-14.00 mødes de til kiks og te, salmesange, bønner og bibelundervisning. De spiller også vendespil og andre spil til fysisk, psysisk og social udvikling og fastholdelse af hukommelsen. Hvert år ved WWTCs juleunderholdning deltager de ældre med sang og skuespil.

I 2009 er endnu en staldbygning blevet renoveret, og benyttes til Daycare centre for børnene i Nagalapuram.

Der bliver holdt månedlige staff-møder på farmen, samt andre informationsmøder for centerets ansatte og landmænd.

Farmen står for økologisk landbrugstræning, som er et af de nyere projekter på centeret. Det er et langvarigt projekt, og der er mange forskellige metoder. Denne træning er lavet i samarbejde med regeringens landbrugsafdeling. I den anledning blev et møde holdt i Sathyamangalam, hvor 54 landmænd fra Nagalapuram-området deltog.
I 2005 var der 964 landmænd i Nagalapuram-området, som gik over til økologisk landbrug.

Ansat af centeret, til at lede farmen er den karismatiske stor bonde Mr. Anthony.