Magilchi Illam (glæde hjem) er et såkaldt “boarding home for children of risk”, og det er et projekt under den tyske organisationen ‘Kinder Not Hilfe’, hvilket betyder at alle pigerne har en sponsor/fadder.

Magilchi Illam–projektet stræber efter at bemyndige børnene, uafhængig af kaste og religion, til en sund udvikling.
Projektet sørger for de basale behov, som uddannelse, tøj, sundhedstjek og økonomisk støtte. Projektet indebærer en spirituel forståelse og vejledning af værdierne i den kristne tro.
Gennem et kærligt og omsorgsfuldt miljø bliver pigernes individuelle behov mødt. Projektets mål er at udvikle pigerne til selvstændige og fornuftige individer indenfor den kristne kirke og det lokale samfund.

Hjemmet blev genåbnet i oktober 2005, og idag bor der 75 piger i alderen 7-14 år. Der er 2 forældreløse, 13 moderløse, 17 faderløse, 10 er blevet forladt af deres fædre, 7 er handicappede og en kommer fra en ekstremt fattig familie. Fire af børnene var kristne, da de ankom til hjemmet, resten var fra ikke-kristne familier. Dog kommer alle pigerne hver dag i kirke morgen og aften.

Børnene er inddelt i seks grupper, hver med en leder og forskellige ansvarsområder, et såkaldt “selfgovernment system”, hvor de store hjælper de små.
Hver uge er der et kulturelt program med sang, dans og konkurrencer, som er med til at forbedre pigernes evner og attitude, og give dem selvtillid og mod til at stå foran andre.

Børnenes dagligdag er på mange måder magen til pigernes på WWTC. De går i den lokale kristne skole, deltager i kirkegangen to gange dagligt, læser, hjælper til med rengøring, tøjvask og madlavning, men der gøres også meget ud af at underholde dem med lege og sange, så de ikke føler afsavnet til familien alt for voldsomt. De kan få besøg om lørdagen og tage hjem, når der er ferie. På sigt vil man forsøge at udvikle og forstærke deres personligheder, så der er grobund for en god fremtid med uddannelse.

Da hjemmet genåbnede i 2005 spiste mange af pigerne, som skulle de aldrig få mad igen. Det har nu stabiliseret sig, og kan ses som et udtryk for at børnene føler sig trykke og hjemme på Magilchi Illam.

På hjemmet er der to lærere, som er hos dem 24 timer i døgnet. De prøver hver dag at snakke med et barn hver, så alle børnene får opmærksomhed, mulighed for at snakke om nogle ting, som ellers ikke ville blive nævnt og ikke føle sig overset.

Familien er velkommen til at besøge pigerne, og kun få får aldrig besøg. Specielt de moderløse bliver meget kede af det, hvis ikke de får besøg, så derfor har hvert barn en søster/trainee, som de er meget glade for og stolte over.